Hvad er Krydsfelt


Krydsfelt er et initiativ, der samler kunstnere om nye formater, anderledes publikumsmøder og tværæstetiske samarbejder. 

 

Med Krydsfelt kan du forvente dig at skabe nye, kreative krydsbestøvninger og grave gamle, glemte og gyldne formater frem fra gemmerne i samarbejde med fagligheder og personligheder, du ikke nødvendigvis normalt udveksler idéer og fantasier med.

 

Initiativet er opstået på baggrund af et flerårigt samarbejde mellem musiker og lydforsker Marie Højlund (aka Kh Marie) og kulturproducent Christine Byriel (By Byriel).

 

Gennem forskellige musikalske og kunstneriske konstellationer har de arbejdet på kryds og tværs af kunstarter og formater. Og de er nysgerrige på hvordan andre arbejder tværæstetisk og lader sig inspirere af hinanden. 

 

Ved at skabe Krydsfelt er det håbet, at endnu flere lader sig inspirere. For alle der arbejder med kunst har gavn af at kigge udover egen kunstart eller format. For ikke nok med at krydsbestøvninger kan gavne selve kunstværket, så kan det også gavne arbejdsprocessen og metoden.

 

Initiativet er støttet af Fonden Roskilde Festival og Kirsten Overgaard Hjortholm Olsen og Gunnar Steen Jacobsens Familiefond.


Vi kan kontaktes på: mail(at)ikrydset.dk